Ansigtsmaling
Børnene er tålmodige når de venter. De elsker at se et ansigt forvandles.
Jeg hører ofte forældre udtrykke "så stille har jeg aldrig set ham/hende sidde før!". Ansigtsmaling er magi på flere planer.
Med priser fra kr.500,- i timen er du sikret hurtigt og flot resultat med allergitestet ansigtsmaling uden parabener og parfume. Malingen og glimmeret er gokendt som makeup. Malinengen der anvendes er miljøgodkendt og på vandbasis. Malingen tages af med vand og evt. lidt sæbe.
Ganske få særligt sensitive mennesker kan dog alligevel reagere på malingen, lige som de kan reagere på det meste andet almindelig sminke/make-up. De fleste med den slags udfordringer véd det på forhånd og ved derfor også hvad der skal til, således at de også kan få en god oplevelse ud af at blive malet. For nogen er det nok at undgå at blive malet tæt på øjnene. Andre får istedet maling på armen, skulderen, ryggen eller andre sjove steder.
Til juletræsfesten kommer nissekonen ud og sminker børnene til lige det de vil. Snemænd, Rudolf, gran med pynt, isdronninger og meget mere.
Få først 30-60 minutters nisselege med nissekonen for store og små, hvor vi skal igennem et lille juleeventyr, som binder legene sammen. Efterfulgt af ansigtsmaling og ballondyr.
Ansigtsmaling praktisk
Det mest magiske øjeblik er, når barnet ser sig selv i spejlet. Og efterføglende, med glæde, kaster sig ud i et nyt liv, som en ny figur. Nu skal der leges tiger, Batman, sommerfugl eller prinsesse så det batter.
Bemærk, nogle børn, ofte de mindre børn, kan blive bange for sig selv med det nye udseende. Nogle bliver ligefrem kede af det. Jeg har altid uparfummerede engangsklude til brug, hvis uheldet skulle være ude. Sminken kan nemt tages af igen.
Maler jeg offentligt, da maler jeg ikke børn uden ledsager (voksen eller f.eks. en stor søskende). Det er vigtigt, at der er en ansvarlig som har give barnet lov til at blive malet.
Ballondyr
Ballondyr er altid populære hos både børn og voksne med barnlige sjæle. En god sværdkamp eller en fjollet hat sætter gang i legen. Et blomsterarmbånd pynter så fint.
Ballonerne kan laves før eventet og blot deles ud på stedet, sådan at I fortsat har tid til alt det andet som skal foregå.
Ballondyr på stedet
Med små og hurtige ballonddyr kan der underholdes rigtig mange børn i timen.
Glimmer tattoo
Særligt populær hos større børn, unge og på discoteker. Glimter flot i aftenlyset.
Glimmer tattoo laves af forudproducerede skabeloner. Kan også laves som frihånd, men det kræver ekstra tid. Placeres typisk på arm, skuler/ryg eller ankel. Ikke til ansigtet!
Glimmer tattoo holder i op til et par uger, da limen som først påføres slides løbende af. Kan tages af med olie og gnofedt.
Vælg mellem mange farver og få farverne til at fade sammen. Det er smukt.
Det tager afhænging af luftfugtigheden imellem 1-3 minutter at lave en lille tattoo fra skabelon. Samlet set kan det tage længere tid, hvis den som skal have tattooen tager lang tid om at vælge skabelon og farver.